Milkysnitter
Milkysnitter
Det er ikke første gang vi laver en opskrift på mælkesnitter til jer, og det bliver sikkert heller ikke den sidste, da I plejer at være ret så glade for disse opskrifter. Her har vi lavet vores version af mælkesnitter, som vi denne gang har fyldt med vores helt nye Wispy Milky Dream proteinbar.
Ingredienser:
Bund:
- 1 æg
- 120g æggehvider
- 50g fedtreduceret mandelmel fra Sukrin
- 20g Wispy chocolate proteinpulver
- 30g Easis multisød
- 2. spsk. kakaopulver
- 1 tsk. bagepulver
Fyld:
- 160g philadelphia light 12%
- 2dl cremefine 19%
- 20g melis eller florsød
- 1 tsk. vanilje
- 1 spsk. fibersirup
- 2 husblas
- 2 Wispy Milky Dream proteinbar
Fremgangsmåde
- Lav bundene ved at piske æg, æggehvider og multisød til en luftig masse. Si og vend mandelmel, proteinpulver, kakaopulver og bagepulver i æggemassen.
- Kom dejen på et stykke bagepapir og spred det ud i et tyndt lag. Bag bunden ved 200 grader i 7 - 8 minutter og lad bunden køle helt af.
- Lav fyldet ved at komme husblas i koldt vand i 10 - 15 minutter.
- Pisk philadelphia sammen med fibersirup, vanilje og sukrin. I en anden skål pisker i cremefine til en fast masse.
- Lun husblas med 1 spsk. cremefine og lad det køle af i 2 minutter. Vend 2 spsk. ostemasse i gryden med husblas og rør derefter indholdet i gryden med resten af ostemassen.
- Skær proteinbarerne i mindre tern og vend det i ostemassen sammen med den pisket cremefine og kom fyldet på køl i 10 minutter.
- Skær bunden til og del den i 2 lige store stykker. Smør cremen på den ene bund, kom den anden ovenpå og mas lidt ned.
- Pak milkysnitten ind i film og stil den på køl nogle timer, gerne til næste dag. Del den i 10 stykker og spis.
Næringsindhold pr. stykke
- 151 kcal
- 11,5g proteiner
- 6,1g kulhydrater
- 8,9g fedt