Kalorielet is-kiksekage med wafers
Kiksekagen kender mange af os sikkert! En god gammel dansk klassiker. Men vi har ændret lidt i originalopskriften og har i stedet lavet en is-kikse/vaffelkage med en skøn cremet vaniljeis liggende mellem lag af chokolade wafers. Isen er toppet med smeltet chokolade, knuste wafers og friske jordbær – en perfekt sommerdessert.
Ingredienser:
- 1 bøtte Easis vaniljeis (400g)
- 2dl cremefine 19%
- 6 stk. wafers med chokolade
Fortsætter under billedet...
Fremgangsmåde:
- Tag vaniljeisen ud af fryseren og lad den stå 5 minutter.
- Pisk imens cremefine til en luftig masse.
- Kom vaniljeisen i en blender og blend til en lind masse. Vend den pisket cremefine i ismassen.
- Halver jeres wafers på langs og find en brødform på ca. 10x22cm frem og beklæd den med bagepapir.
- Læg skiftevis et lille lag is, så wafers, dernæst et lag is, så et lag wafers osv. Indtil I ikke har mere is tilbage. Kom isen i fryseren til den har sat sig.
- Tag isen ud af fryseren, kom den på en tallerken og top evt. med smeltet chokolade, friske jordbær og knuste wafers og server.
Næringsindhold:
Næringsindhold pr. port. (10 port):
129 kcal
3,8g protein
11,1g kulhydrater
8,6g fedt