Den du ved nok kage med karamel og kaffe
Her får I en skøn og nem opskrift på den lækreste kage, bedre kendt som både ’guf-kagen’, ’chokolade drømmekage’og ’den du ved nok-kage’ – ja kært barn har mange navne. Vi kalder den ’den du ved nok’. Kagen er lavet på kikærter og med vores helt nye proteinpulver med caramel og cappuccino. Opskriften er til ca. 16 stykker
Ingredienser
Bund:
- 1 dåse kikærter
- 4 æg
- 160g dadler
- 1 dl minimælk
- 3 spsk. brygget kaffe
- 80g havregryn
- 40g fedtreduceret mandelmel
- 40g perfect fit eller 1 tsk. flydende sødemiddel
- 2 tsk. bagepulver
- 3 spsk. kakaopulver
- 40g Wispy Caramel Cappuccino proteinpulver
Topping:
- 60g dadler
- 100g fedtreduceret kokosmel
- 2 dl minimælk
- 50g karamelsirup
- 30g Wispy Caramel Cappuccino proteinpulver
- 2 spsk. kakaopulver
- 4 spsk. brygget kaffe
Fortsætter under billedet...
Fremgangsmåde
1. Kom kikærter, æg, dadler og mælk i en blender og blend til en lind masse. Tilføj derefter mandelmel, havregryn, perfect fit, bagepulver, proteinpulver og kakaopulver og blend det godt sammen.
2. Kom dejen i en form på 22x22 cm og bag kagen ved 200 grader i 20 minutter.
3. Mens kagen bager, kan I lave toppingen ved at blende dadlerne med mælk til en homogen masse (eller mas det godt sammen med en gaffel). Kom massen i en gryde med karamelsirup, kokosmel, proteinpulvere, kakaopulver og kaffe, og giv det et hurtigt opkog.
4. Kom toppingen på kagen og bag den yderligere 5 minutter. Lad kagen køle af og nyd.
Næringsindhold pr. stk.