Chokoladebidder
Chokoladebidder – 8 stk.
Disse ’clusters’ florerer en del på de sociale medier, og vi har derfor lavet vores proteinrig version, som smager helt forrygende. De består af ganske få ingredienser og tager ingen tid at lave. I disse små chokoladebidder har vi tilføjet en god portion af vores Wispy chokolade proteinpulver, for lige at forøge proteinindholdet.
Ingredienser
300g græsk yoghurt
50g Wispy chokolade proteinpulver
1 spsk. kakaopulver
1 tsk. sirup eller et par dråber flydende sødemiddel
Øvrigt:
150g mørk chokolade
1 tsk. kokosolie
Fremgangsmåde
- Græsk yoghurt blandes sammen med kakaopulver og Wispy chokolade proteinpulver. Det hele røres godt sammen og I kan evt. lige smage til med lidt sirup eller flydende sødemiddel – det er ikke sikkert det er nødvendigt.
- Kom massen på et stykke bagepapir i cirkler på 5 cm. Vi fik 8 store stykker ud af portionen. Frys dem i ca. 45 minutter
- Smelt chokolade og kokosolie i mikroovnen eller over vandbad og lad den efterfølgende køle ned i 10 minutters tid.
- Dyp de frosne stykker i den smeltet chokolade, kom dem tilbage på bagepapiret, top eventuelt med lidt hakket hasselnødder og lad dem stivne. Chokoladen stivner inden for ganske få minutter, så I skal arbejde hurtigt.
- Lad dem stå på køkkenbordet i et lille kvarters tid og nyd. I kan også sagtens lade dem stå i længere tid, så de tør mere op.
Næringsindhold
149 kcal
6,3g proteiner
13,6g kulhydrater
7,3g fedt