Pastaret med peberfrugtcreme
Pastaret med peberfrugtcreme
En utrolig nem, og ikke mindst, smagfuld frisk pastasalat, hvor cremen er lavet på peberfrugter og smøreost, og som er smag til med Wispy sriracha. Salaten er fyldt med kylling og grøntsager og den passer perfekt som både frokost og som aftensmad. Vi har serveret den kold, men I kan sagtens varme saucen op, før den blandes med kylling, grøntsager og pasta (som også stadig er varmt), og dermed har I en varm pastaret.
Ingredienser – 4 port.
150g rå grov pasta
400g kylling
3 peberfrugter
1 løg
½ squash
10 cherrytomater
0,5dl mælk
135g light flødeost
40g soltørret tomater
2-3 spsk Wispy sriracha
Lidt citronsaft efter smag
Fremgangsmåde
- 2 peberfrugter stikkes med en skarp kniv 5-7 gange og kommes på en bageplade, løget pilles og halveres og komme på bagepladen. Bag grønsagerne ved 200 grader i 25 minutter.
- Kog pasta efter anvisning, skær kyllingen i små stykker og steg dem i 4-5 minutter på en varm pande.
- Skær den sidste peberfrugt i strimler, squash i tern og steg det i 3 minutter på en varm pande med lidt olie og salt. Skær cherrytomater i mindre stykker
- Lad pasta, kylling og de stegte grøntsager køle lidt af.
- Når grøntsagerne er bagt, fjernes skind og kernehus fra peberfrugterne. Kom grøntsagerne i en blender og blend med smøreost, mælk, salt og peber til en homogen masse. Smag massen til med sriracha, salt, peber og lidt citronsaft.
- Vend kylling, de stegte grøntsager, cherrytomater og pasta sammen med peberfrugtdressingen.
Næringsindhold pr. portion
361 kcal
32,9g protein
37,7g kulhydrater
7,5g fedt