Muscle House fik en millioninvestering på landsdækkende TV
Der er langt fra at pakke pakker i et lille baglokale i en lokal butik i Horsens, selv køre rundt med dem, og en månedsindtjening på 40.000 kr., til at omsætte for 5 mio. kr. om måneden, have et stort lager i Silkeborg, med 25+ dygtige medarbejdere og over 150.000 tilfredse kunder.
Det siges at iværksætteri ikke er for sarte sjæle og at det er hårdere end hvad det ellers ser ud til at være. Dette har stifterne af Muscle House mærket tæt ind på kroppen - så tæt, at det var personligt.
Det hele startede i Afganistan
Inden dørene blev åbnet op for første gang i Horsens, så blev Muscle House til kort tid efter en udstationering til Afghanistan. Anders og Emil møder hinanden igennem hæren og et stærkt venskab begynder at tage form.
Kort tid efter hjemkomsten fra udsendelsen grundlagde Anders Muscle House. Det med at starte en virksomheden indenfor kosttilskud- og fitness branchen føltes som en naturligt spring, da træning var blevet en del af dagligdagen hjemme i Danmark, men især under udsendelsen til Afghanistan.
Efter et halvt års tid, tog Anders fat i Emil og fik ham lokket med ind i virksomheden. Siden har de to stifttere arbejdet på fuldt blus, flyttet til større lagere, åbnet yderligere to butikker i henholdsvis Odense og København.
Hårdt arbejde betaler sig og dette kunne den tredje ejer af Muscle House nikke ja til. Haris Bejtic gik fra at være medarbejder i butikken i Horsens til i 2020 at blive en del af ejerkredsen. Haris har, ligesom de to stiftere, arbejdet på fuld styrke og givet 1000% til den første butik i Horsens og senere i driften af virksomheden på kontoret i Silkeborg.
Turde at starte samtale om tabuer
Det er ikke altid at bagsiden af medaljen ved iværksætteri bliver sat i fokus. Og tit er det noget der bliver kæmpet med i stilhed. Men stifterne, Anders (32) og Emil (30), prøver ikke at pakke det ind at iværksætteri er svært og kan have konsekvenser for ens mentalehelbred.
Bag en hver virksomhed ligger der tusindvis af timer, lange nætter og ikke mindst trætte iværksættere. Kampen for at opnå ens drømme og nå det fylde potentiale man ser i ens virksomhed, kan have konsekvenser som rammer personligt og privat.
Både Anders og Emil fik det tæt på kroppen. Emil som gik ned med angst i 2019 og Anders, som gik ned med stress i foråret 2021 og nærmest kun lige var kommet tilbage til kontoret da de skulle ind foran løverne.
Emil, fortæller om i en podcast, at han i november 2019 blev ramt af et alvorligt angstanfald, som endte ud i dødsangst. Emil var herefter lagt ned i seks måneder, hvor han fik snakket med en psykolog og kom til bunds i, hvad og hvorfor det skete. Ligesom ved Anders, så havde Emil kørt i for højt tempo i for lang tid og kroppen var blevet alt for stresset.
Emil, fortæller om i en podcast, at han i november 2019 blev ramt af et alvorligt angstanfald, som endte ud i dødsangst. Emil var herefter lagt ned i seks måneder, hvor han fik snakket med en psykolog og kom til bunds i, hvad og hvorfor det skete. Ligesom ved Anders, så havde Emil kørt i for højt tempo i for lang tid og kroppen var blevet alt for stresset.
Her turde de to stiftere at åbne op omkring et tabubelagt emne, som ikke får meget fokus - selvom det er yderst vigtigt. Anders og Emil fortæller åbent og ærligt omkring det med at ramme en mur, at ens krop selv siger stop og ikke mindst kunsten i at lære af de signaler ens krop sender. Begge stiftere ville ud med budskabet, og ikke mindst bryde tabuet, at det er hårdt og der konsekvenser for at køre mere 200 km/t i form af hårdt arbejde.
Fik løve til at åbne op
Midt i den vante Løvens Hule snak om vækst, tal og værdiansættelse, så åbnede den ellers hårde og meget seriøse løve Jesper Buch op, til overraskelse, foran hele Danmark sammen med Anders og Emil. Her blev samtalen drejet om til hvor vigtigt det er at huske sig selv og ikke mindst ens mentale velvære når man er i iværksætter og kører på 1000% hver dag.
Jesper Bush åbnede yderligere op og fortalte at han ønskede at se hans børn vokse op, blive gamle og selv få børn og dette lykkes ikke, hvis han ikke passer på sig selv og lytter til hans krops signaler.
Dette fik også andre løver til genkende og ikke mindst anerkende, både Jesper Buch men især Anders og Emil, for at turde at være åbne omkring det ellers meget tabubelagte emne: stress og angst.
Fik løverne til at spænde med musklerne
Efter en god pitch og samtale med løverne omkring tal, værdier, potentialer, fremtiden og personlige udfordringer, så resulterede det i en budkrig fra fire ud af fem løver. Der var hård kamp mellem de fire mandlige løver, Jesper Buch, Jan Lehrmann, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt. Dette fik løverne til at spænde med musklerne og overbyde hinanden på kryds og tværs.
Dog var det yngste løve Christian Arnstedt der sejrede og dermed fik Muscle House en investering på hele 1,25 mio. kr. for 10% af virksomheden og vigtigst af alt, Christian med på rejsen.
"Muscle House er et helt unikt team med en helt særlig baggrund. Det er første gang, vi har set den type profil i Løvens Hule, men jeg er meget glad for at investere ind i en gruppe tidligere soldater, der har gjort tjeneste for Danmark. Jeg glæder mig enormt meget til at arbejde med dem og føler mig meget privilegeret af at få lov til at være med på deres rejse. På det menneskelige plan har jeg også stor respekt for dem. De har formået at omsætte deres baggrund og deres tilbagevenden til dansk jord til en energi og et fokus, som jeg er meget imponeret af" siger Christian Arnstedt, CEO i Blazar Capital.
Hvad bringer fremtiden?
Som Haris nævner i pitchen for løverne, så bliver et større fokuspunkt for Muscle House i fremtiden at videreudvikle på produkter på in-house brands, Wispy og Barbenders. Produktsortimentet skal udvides, og der skal tænkes i nye baner. Derudover, så drømmer de tre ejere om at udvide Muscle House til udlandet - og især vores naboer mod nord, Skandinavien.
Muscle House vækster videre siden udsendelsen af den syvende sæson af Løvens Hule, og virksomheden udvider med både produkter og medarbejdere. Der arbejdes på højtryk med at give kunderne mere værdi, de bedste tilbud og en altid god og omfattende service. I fællesskab med Christian Arnstedt og Blazer Capital glæder de nu fire ejere sig til videreudvikle Muscle House og komme ud over landets grænser.