Bliv klogere på cardio og styrketræning

Skal jeg dyrke cardio før eller efter styrketræning?

Det spørgsmål kan have fulgt dig, såfremt du prøver på at komme i form og står forvirret nede i fitnesscentret og ikke ved, om du enten skal starte ud med cardio før eller efter styrketræning, eller om du overhovedet skal dyrke både styrketræning og cardio, og i så fald på samme dag?

Disse spørgsmål vil vi hjælpe dig med at besvare, så du bliver godt klædt på, til lige præcis den træning og de mål som du ønsker at opnå, for en bedre form. 

Hvad er dit formål med din træning?

Dette spørgsmål er rimelig relevant at stille sig selv, inden du påbegynder din træning. Hvad ønsker du at opnå ved træningen? Vil du være stor, stærk og opbygge muskelmasse eller er målet at forbrænde fedt for at opnå et muligt vægttab?

Hver type træning har nemlig ikke det samme endelige formål, som du måske ønsker. Derfor at det vigtigt at prioritere det rigtige.

Er det en god ide at kombinere cardio og styrketræning?

Hvis målet er et vægttab så skal det lyde et stort og rungende JA!

Her vil både cardio og styrketræning være en god ide, da både cardio og en højere muskelmasse bidrager til din fedtforbrænding, og ved at energiniveauet bliver hævet, gør at der bliver skabt et højere kalorieunderskud, som derfra bidrager til et vægttab. 

Er dit mål derimod at blive stor og stærk for at opnå større muskelmasse, kan cardio blive en forhindring i at opnå dit ønskede mål, i hvert fald hvis du lægger træningen på samme dag, og derfor kommer i kalorieunderskud.

Vil du vide mere omkring opbygning af muskelmasse, så kan du læse meget mere om det i vores guide.

Lav den vigtigste træning først 

Vil du alligevel gerne have begge dine træninger overstået på samme dag, med kombinationen af både cardio og styrketræning, og målet er opbygning af muskelmasse, så lav den vigtigste træning først, altså styrketræningen.

Det er nemlig vigtigt at du lægger al din energi i fra start, for at få mest ud af øvelserne under styrketræningen. Er der mere energi efter træningen, kan du derefter supplere op med cardio. 

Er dit mål derimod at forbedre din kondition skal du derfor først prioritere cardio før din styrketræning, da dette kræver mest energi.

Vigtigst af alt, lav den træning først som du synes er sjovest og bedst for dig, for på den måde går du ikke på kompromis, for at opnå dine mål, og misser den vigtigste træning. 

Hver træning har hver sit formål

Bliv nu ikke bekymret hvis du tænker at du har prioriteret din træning helt forkert, og nu vil til at lave den om eller ændre på rækkefølgen.

Husk på at alle former for træning bidrager til noget godt, og har hver sit formål i at bidrage til noget positivt for din krop. Alle typer træning er godt for kroppen.

Ud over den gode kondition bidrager cardio til at styrke dit hjerte, forbedre dit immunforsvar, udholdenhed, mindsker risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. 

Har du “forgæves” styrketrænet hvor fokusset burde have været på cardio, er det heller ikke her spildt.

Styrketræninge bidrager nemlig både til en stærkere krop herunder muskler, knogler, god balance, højere forbrænding i løbet af hverdagen, også når du ikke træner, og generelt mindsker risikoen for livsstilssygdomme.

Bottom line er dine træninger derfor ikke på nogen måder spildt, og du kan sagtens bygge videre herfra, på dine nye prioriteter. 

Husk at kroppen også har brug for restituere, og derfor er hviledage mindst ligeså vigtigt.